Især i den sydlige del af landet rejser bjergvæggene sig direkte op af havet, og kystvejen klamrer sig til bjergsiden i varierende højder. Det meste af tiden kører man med havudsigt, eller udsigt til nogle af de mange øer langs Kroatiens kyst. Generelt er vejen udmærket, selv om den godt kan være lidt ujævn her og der, ligesom bjergveje alle andre steder. De snoede veje kan ved første øjekast være mums for en motorcyklist, men pas på: Der er et eller andet med asfaltbelægningen, der gør den mere glat end andre steder, især hvis der er vådt. Det oplevede jeg (heldigvis) ikke, men jeg kan af egen erfaring bekræfte, at den fugemasse der er anvendt til at lappe revner i asfalten er glat som olie.

 

  In the southernmost coastal areas the main road to Dubrovnik clings to the mountain walls in varying heights above the the Adriatic Sea and the view is beautiful. On the curvy roads it may be tempting to adapt to a sporting riding style, but be careful: The chemical composition of the asphalt makes the road surface more slippery than roads elsewhere, especially when it is wet, and the compound used to repair cracks in the road surface is slippery as oil.
 
  Som en undtagelse fra det ellers dominerende bjerglandskab i den sydlige del har floden Neretva skabt et floddelta med et frodigt landbrugsområde, malerisk omgivet af bjerge.

 

  An exception from the above is near Metcovic where the mouth of the river Neretva has created a flat, fertile area surrounded by mountains and extensively cultivated.